Kvinden uden Nationalfølelse

H E T Æ R E.
Til de Danske kvinder, der har glemt deres nationale stolthed.
Unge eller gamle, Høj eller lav, om så de sidder i Folketinget.

" Der gik over Landet et isnende pust,
og Folket - det ægte blev vækket,
blev vækket ved Stridshingstens larmende prust,
vort slumrende Stolthed blev ægget.
Vi ramtes af slaget, der uventet faldt
fra Landet, der havde om Venskab fortalt.

Vel fandtes der Orme, der gnavede skjult
i vort Fædrelands ældgamle Stamme,
men det, de forkyndte, lød fremmed og hult
- med Stolthed det blev gjort til Skamme.
Den fugl, der besuler sin rede, er slet,
som den, der har sat på vort Danmark en plet.

Du Kvinde, der giver en fremmed din Gunst,
forråder dit Land uden Blusel,
du viser for alle så skamløst din Brunst,
- du er for vor Ære en Trusel.
Du smiler til den, der har kostet os blod,
som trådte vor Frihed og Ret under Fod.

At hade dig Tøjte, for meget er dog,
dertil er end ikke du værdig,
der kommer en Dag, hvor der atter er Lov,
og da er som dansk født du færdig.
Forsøg blot at skjule, du føler dig ramt,
ved Smilet, der virker så uægte stramt.

Så lad da hvert Blik, som du skånselsløst får,
fra nu, være straffen Hetære,
de danner tilsammen et ætsende Sår,
der æder din Smuldrende Ære.
Hvert Blik fra os Danske skal rive dig løs
fra os, der så dybt kun foragter dig - Tøs."